liv ven med din længsel
 

Denne artikel handler om, at man skal behandle sin længsel ordentligt...

 

Så lad mig da med det samme gå til bekendelse: Jeg har selv behandlet min længsel meget dårligt. Jeg har holdt den indespærret i et mørkt rum i årevis uden at lade den se dagens lys. Ikke fordi, jeg blev lykkeligere af det – snarere tværtimod. Uanset hvor længe, den blev afskåret fra lys og føde, kunne jeg stadig høre dens melankolske sang, en ensformig melodi, der trængte ud fra det mørke rum og forlenede hverdagen med en undertone af tristhed og frustration.

 

           

                     af Jens-Ole Paulin

 
I lange perioder med travle dage hørte jeg den ikke. Men når stilheden sænkede sig, var sangen der igen, som om intet var hændt, med sit stædige budskab om, at jeg var havnet det forkerte sted, ikke havde nået det, jeg skulle, ikke fik det ud af livet, jeg havde ønsket mig.

Som så mange før mig opdagede jeg, at længsel ikke kan dø.

 

Pludselig en dag...

Er længslen en følelse, du gerne vil slippe af med? I så fald har du sikkert, som jeg, kun kunnet se to muligheder: enten at gemme den af vejen – eller også nå i mål så hurtigt som muligt for at få den til at forstumme. De fleste har nok prøvet begge strategier. Har længslen været gemt væk længe nok, orker vi jo til sidst ikke at høre på dens monotone jammer. Og pludselig en dag går vi så over til plan B: ”Nå i mål så hurtigt som muligt” - og lader længslen bryde igennem!

Vi ser drømmerejsen tone frem i tv-reklamen, griber røret og bestiller billetten. Vi går resolut hen og køber den gamle, benzinslugende Mercedes, som vi absolut ikke har råd til. Eller vi udnævner den første, der dukker op, til drømmeprins eller -prinsesse, og overgiver os betingelsesløst. Nogen eller noget kalder længslen frem, og denne gang åbner vi sluserne og lader bølgen rejse sig. Vi kaster alle hensyn og hæmninger over bord og stævner ud på et vildt felttog, der tømmer bankkontoen, river venskaber op med rode og får os til at spise burgere på McDonalds, selv om vi i årevis har været svorne vegetarer.

Hvis vi ikke til daglig er vant til at lade længslen komme til orde, opfører den sig som en tyr, der omsider slippes ud af indhegningen. Fuld af kræfter, der ikke er blevet brugt, og helt uvant med den verden, den kommer ud i, tromler længslen hen over livets realiteter og små dagligdags behov for at gøre store drømme til virkelighed på rekordtid.

Ofte er der tale om nødvendige gennembrud, der gør os fri af snærende rammer og skaber nye muligheder for at befrugte tilværelsen. Men skuffelsen følger let med i kølvandet, fordi drømmens opfyldelse havde for mange omkostninger eller ikke gav os den tilfredsstillelse, vi havde håbet på.

Tænk nu, for eksempel, hvis det rent faktisk lykkes dig at omdanne den hovedløse forelskelse til et fast forhold med to videoer og matchende gardiner og du ånder lettet op: ”Åh, gudskelov, nu slap jeg da endelig af med den længsel.” Og så går der et års tid, og en dag lægger du mærke til, at der er noget, der pusler, og du kigger ned og opdager, at den traver troligt ved din side igen. Hvad er nu det? Har jeg alligevel valgt den forkerte? Hvad har jeg gjort galt?

Længslen skal ikke regne med at blive budt velkommen tilbage. Dens blotte tilstedeværelse bliver betragtet som et nederlag. Snarere må den se frem til igen at blive puffet ind i det mørke rum, hvor der ikke er andet at tage sig til end at sidde og synge ensformige, melankolske sange.

 

Hvorfor alt det bøvl?

Hvorfor er der så meget bøvl med den længsel? Der er mange svar på det – lige så mange, som der er forklaringer på, hvad længsel i det hele taget er. For den kan betragtes fra mange niveauer. Den kan ses som resultatet af projektioner eller af uforløst smerte, som et produkt af barndommens uopfyldte behov, som et udtryk for en eksistentiel og ubodelig ensomhed. Fra et spirituelt niveau er det muligt at se længslen som en nyttig vejviser, der ledsager os, for at vi kan realisere vores livsplan.

Spirituelt set er der en plan med os alle fra det øjeblik, vi bliver født. Der er ting, vi skal realisere, evner, der skal udnyttes, udfordringer, der skal tages op, mål, der skal nås. Denne plan, der kan kaldes ”livsplanen”, ligger nedfældet i os som et agern – et agern, der ved, at det en dag skal blive til et stort egetræ. Denne viden om, hvad vi kan blive til, mærker vi som længsel.

Så det er ikke så mærkeligt, at længslen er en magtfuld ledsager, der er svær at rumme – simpelthen fordi den er så kraftfuld, at vi ikke ved, hvor vi skal gøre af den. Den skal nemlig indeholde kraft nok til et helt liv. Den skal kunne føre dig igennem utallige udfordringer, og den skal få dig til at tage fat igen, hvis du er på nippet til at give op.  

Spirituelt set er længslens problem simpelthen pladsmangel. Problemet opstår, fordi dit liv ikke er stort nok. Længslen ønsker, at du skal realisere dig selv fuldt ud, ikke bare fylde rimeligt og gå lidt på kompromis hist og her, nej, den kræver hele din verden, alle dine talenter, foldet ud som en kæmpe farvestrålende blomsterpragt.

Længslen kan gøre dette. Men den har en begrænsning. Den kan ikke leve dit liv i praksis. Det er op til dig at omsætte denne længselskraft til noget, der kan give mening for dig her og nu. Til handlinger, der bringer dig reel glæde og fører dig et skridt nærmere til det, du inderst inde gerne vil.

Dette er den tredje mulighed. Den opstår, når du opgiver modstanden mod din længsel og i stedet beslutter dig for at få det bedste ud af jeres samvær.

 

På sporet af din mission

Hvad enten din længsel opfører sig som en olm tyr, som en ensformig plageånd eller som en upålidelig fantast, så er det præcis sådan, den er. For dig. Længslen er nemlig fleksibel. Den kan forme sig til næsten en hvilken som helst skikkelse. Nøglen til en forløsning er den kendsgerning, at det er dig, der former den.

Vist kan den være blevet skubbet og bøjet, mast og forslået af begivenheder, som du ikke havde nogen mulighed for at undgå. Måske havde du drømme, som andre og mægtigere personer systematisk prøvede at pille ud af dig, med tålmodige forklaringer, med hårdtslående argumenter eller med tavs misbilligelse. Måske har du endda prøvet at trodse dem og sat dig for at nå dine længslers mål og har banket panden mod en mur, og det har alt sammen været med til at give din længsel den skikkelse, den har nu. Men det er stadig dig, der har magt til at forme den.

Hvilken skikkelse, den end har, kan du ændre den i dette øjeblik, hvis du ønsker det.

Din længsel er dyrebar, for den viser dig et mål, der er fyldt med mening. Din opgave er at oversætte længslen til et sprog, der er gangbart her og nu, dér hvor du er.

Længslen har først og fremmest brug for din omsorg - brug for at blive taget alvorligt, selv om den til tider har opført sig ubehjælpsomt og selv om den måske har skuffet dig. Den har brug for at blive set, som den er, med både sin styrke og sin ubehjælpsomhed, og brug for, at du beslutter dig for at tage dig af den.

Længslen er til syvende og sidst uhåndgribelig, fordi du ikke har grebet dens hånd og har ført den ind i virkelighedens verden. Ført den, forsigtigt, skridt for skridt, men også vedholdende og beslutsomt, som var den et barn, der skulle lære at begå sig i verden.

”Ja, ja, du skal nok få opfyldt dine drømme, når du bliver stor, men se nu: her er en sjov bold, man kan lege med – nå, du vil over i det tætte krat derhenne, ja, hvad mon der gemmer sig inde i det? Nej, du skal ikke hen til komfuret endnu, så brænder du dig, det ved du jo godt. Senere. Men se da – nu er der en, der vil give dig en is...!”

Det vil live gevaldigt op i din dagligdag, at du hiver længslen frem i lyset, lytter til den og lærer den om verdens begrænsninger. Påtager du dig denne opdragelse, opdager du snart, at den kræver hele dit hjerte. Og snart har du slet ikke rum til at længes, for du er kommet på sporet af din mission, og dine drømmes mål vil langsomt, men sikkert, begynde at sive ind i det nu, hvor du er. Og efterhånden som længslen oversættes til ord og gerning, vil du opdage, at målet er nået, ikke som en målstreg, der omsider kommer til syne et stykke foran dig, men som en blomst, der umærkeligt har foldet sig ud inden i dig og omkring dig, så du pludselig en dag genkender din hverdag som det, du engang længtes efter.

I har gået meget igennem sammen, dig og din længsel. Fortæl den, at I også vil komme til at opleve mange ting sammen fremover. At du ikke vil forlade den, pakke den ned, låse den inde i et mørkt rum og gå fra den, men tværtimod. Du vil holde dig åben for den. Hvad der end sker, hvad I end løber ind i af modstand og begrænsninger fremover, vil du ikke give op. Du vil lade døren stå på klem, så lyset kan trænge ind til din længsel, og så I aldrig mister hinanden af syne igen.

Sig det til din længsel. Så er du i gang med at ændre dens skikkelse for altid.

 

Jens-Ole Paulin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

      Alle tekster på dette website
      © 2006 Forlaget Vingholm