Den onde ånd

Fra: Stine
Date: 18 jan 2002


Hej Jens-Ole! Jeg har selv en lille idé om, hvad denne drøm kunne betyde, men det ville være dejligt, hvis du kunne kigge på den alligevel. Jeg er hjemme på mit værelse (jeg bor på et lejet værelse). Min mor er der, vi sidder ved bordet. Min seng, der er en madras på gulvet begynder pludselig at flytte sig ud fra væggen frem og tilbage. jeg bliver grebet af en lammende frygt. Min krop stivner og jeg kan ikke tale. Jeg ved det er en ond ånd der gør dette. Samtidig med, jeg er bange, er jeg også lidt glad for, at få lov endelig at se et "bevis" på at denne verden eksisterer (Jeg har aldrig i virkeligheden oplevet ånder, kun energier igennem meditation og healing). Det går op for mig, jeg ikke er tvunget til at være stum, at jeg selv bestemmer om jeg vil lade mig skræmme. Jeg taler til ånden og beder den forsvinde,men forgæves. Min mor er neutral og virker uberørt. Jeg er flyttet hjem til min mor, i det hjem hvor vi boede indtil jeg flyttede hjemmefra. jeg har fået mit gamle værelse. Ånden er flyttet med, maradsen bliver ved med fare rundt på gulvet, så jeg kan ikke være på værelset. Jeg går og kommer efter lidt til tilbage i håb om den skulle være væk. Nu har den også rykket rundt på møblerne. jeg er bange men begynder alligevel at råbe af den, at den skal tage tilbage hvor den kommer fra, at den ikke hører til her osv. Den er stædig og jeg falder på knæ og beder til sidst Gud og jomfru Maria om hjælp. Drømmen ender uklart, men jeg ved at ånden er væk. jeg har ingen klar erindring om mine følelser efter dette. Glæder mig til at hører svar. Kærlig hilsen Stine.

[netkursus/eksempler/--]