Fra: Heidi B.
Date: 04 feb 2002
I nat drømte jeg en meget mystisk og noget ubehagelig drøm. Det jeg kan huske er meget viklet ind i hinanden, og jeg husker ikke helt i hvilken rækkefølge tingene kom, men det jeg syntes var mest ubehageligt i drømmen var, at der i min venstre hånd nede i nærheden af håndledet under tommeltotten ligesom var en larve eller en orm - lidt ligesom en sommerfuglelarve, der havde 'spist' sig en lang 'gang' ind i min hånd. I min drøm så jeg det senere og den var kommet længere ind, så langt ind at jeg ikke kunne se larven. Ubehageligt! Det andet, der var i drømmen handlede om 3-5 heste, som jeg skulle ride et sted hen, ad en sti i udkanten af en skov (?). Jeg endte i en stald og en indhegning med et lukket hegn om, hvor jeg var inde sammen med hestene der var rimelig urolige.. (Og jeg blev nervøs selv)Det endte med at der også var en stor tiger der ligesom angreb mig.. den sprang op på bagbenene med forpoterne som om den ville angribe mig. Jeg fik åbnet en dør i indhegningen og klemt mig ud... - der tror jeg jeg så larven for anden gang. og så sluttede drømmen vist. Jeg er spændt på hvad der kan tydes af denne drøm...? Venlig hilsen Heidi
[netkursus/eksempler/--]