Fra: Jens-Ole
Date: 28 feb 2002
Kære Annamaria,
”Opgøret med Sai Baba”, som vi passende kan kalde første del af drømmen, ser jeg i forlængelse af den første drøm, du sendte til brevkassen, som et vidnesbyrd om, at du har bevidstgjort de optrædende sider af dig selv og dermed har fået dem ind under din kontrol, så de kan komme til at spille en passende rolle, hvor de ikke skader din integritet.
Endnu har du dog ikke fundet denne passende rolle til din ”handleside” (den højre) - en aktivt udadvendt rolle, som du kan stå inde for - da du flygter. Efter dit opgør med den ”skælmske” Sai Baba-figur står du nu over for en anden måde at gøre tingene på: en lang livets vej, hvor buddhistmunke traver tålmodigt af sted.
Der er flere arketypiske elementer her, som får mig til at tænke på Jung. Hans beskrivelse af individuationens vej omfatter nogle bestemte faser, og en af dem er, at man i ungdommen skal have tæmmet den figur, der kaldes ”Trickster”, en skælmsk lurendrejer, som minder meget om din Sai Baba i drømmen. Den indvielse, du står foran, har som opgave at tæmme denne ”ungdommelige natur” og civilisere og åndeliggøre den. Din drøm viser meget tydeligt dette udviklingsdilemma. Bakkerne betoner også, at det handler om individuation, om processen med at differentiere sig. Bakker dukker frem fra Jordens helhed for at markere sig og har allerede hos de gamle ægyptere (!) stået for denne differentieringsproces.
Din ”livets vej” er tydeligvis en åndelig og civiliseret vej at gå, med de tålmodigt travende buddhistmunke, som du hæver dig op over, idet du begynder at flyve. En civiliseret vej, men også en ret kedsommelig vej! Din tanke, idet du flyver, er at nå hurtigt mål, dvs.: få det overstået. Flyvning kan være symbol på flere ting, men i denne sammenhæng virker betydningen ”transcendens” meget relevant. Buddhisternes mål er at transcendere ved at frigøre sig fra denne verdens begrænsninger, og det er, som om du forstår denne kunst til fulde – så godt, faktisk, at du slet ikke behøver at ”gå vejen”. Det kan være, du har praktiseret denne form for frigørelse igennem mange tidligere liv. Men der findes også en mere handlebaseret personlig frigørelse, der sigter mod at befri sig fra enhver umoden eller på forhånd fastlagt tilstand, fra ethvert begrænsende livsmønster. På sin vis er drømme-Sai Babaen en levendegørelse af denne frigørelse fra alle snærende normer, ikke for at nå en upersonlig transcendens, men for at kunne udfolde sit personlige potentiale fuldt ud med alt hvad det indebærer af sjove og skæve og besværlige energier.
Når man flygter fra noget, er der altid risiko for, at man smider barnet ud med badevandet. Sai Baba er måske en fusker, men i det mindste er han da underholdende – i modsætning til de travende munke på den lange, bakkede vej. Vist kan du undgå begge dele – du kan udnytte din evne til transcendens og nå i mål på ingen tid. Men du kan også vælge at skabe dig et jordisk liv, dvs. vælge, at vejen er det vigtigste, ikke målet. Så gælder det om at få skabt sig en underholdende vej, hvor man kan nyde udsigten imens. En mere ”vestlig” tilgang til åndelig udvikling.
Så måske skal du i virkeligheden tilbage til det, du flygtede fra, og tage den lille dyst op med Sai Baba? Skal han bare have lov at gøre grin med dig – eller kan du grine tilbage??
Det er i hvert fald nogle store valg, du her blev præsenteret for på tærsklen til det nye år!
Kærlige hilsner
Jens-Ole.
[netkursus/eksempler/--]