Fra: Randi
Date: 03 mar 2002
Jeg befinder mig i et hus sammen med min søster. Det er morgen, og jeg ligner en hængt kat. (Jeg er ret forfængelig i virkeligheden) Det ringer på døren, min søster lukker op. Ind kommer min ungdomskærlighed, som jeg ikke har set siden 70´erne. (Den fyr, jeg havde min første sexuelle oplevelse med)Han ser til gengæld meget godt ud, og står der i sit blå jakkesæt. Jeg bliver meget forlegen over, at jeg ikke har gjort noget ud af mig selv. Ingen make-up ol. Jeg bliver også skuffet, da min søster fortæller, at han havde ringet i forvejen, men at hun ikke ville fortælle mig derom, fordi han skulle se, hvordan jeg virkelig så ud! Jeg føler, hun afslørede mig. Alligevel er jeg glad over at se ham. Vi går en tur sammen. Jeg er stadig lidt genert, og spiser på et stort flot æble. Det er så stort, at jeg føler, det dog skjuler lidt af mig. Langsomt forsvinder min følelese af, ikke at se ordentlig ud, og jeg er meget forelsket. Jeg vågner med en glad og rar følelse.
[netkursus/eksempler/--]