Fra: Lisbeth
Date: 04 mar 2002
Jeg sidder og sørger ved en meget smal kiste. I kisten ligger en kvinde, der minder om mig selv. Hun er måske familie? Jeg er meget ked af det, og stryger min hånd over den døde. Pludselig begynder hun at bevæge sig, og jeg stirrer vantro på hende og på mine hænder. Som om de gav liv. Hun rejser sig, og jeg får meget travlt med at aflede hendes opmærksomhed. Jeg bortleder hendes opmærksomhed fra kisten og ligklæderne. Det er mig meget vigtigt, at hun ikke opdager, hun har været død. Min glæde og lettelse er stor.
Hvad kan den drøm fortælle mig? Jeg er 47 år, og havde for 5-6 år siden et voldsomt og pludseligt skift i mine livsvilkår, hverdag og omgangskreds. Jeg har haft travlt med at skabe et nyt fundament, så jeg har ikke dyrket mine gamle, vante venner, livstil og interesser. Døgnet har jo kun 24 timer.
[netkursus/eksempler/--]