Fra: Jens-Ole
Date: 27 maj 2002
Kære ”Nuser”,
At gå rundt og samle tøj sammen, som andre har stået og prøvet. At komme ind i en sal, hvor nogen sidder og kigger op på en scene, uden at du ved, hvad de kigger på. Dine forældre, der sidder ligesom lidt irrelevant på gulvet og snakker, mens du går forbi. For mig efterlader det en stemning af, at du ikke rigtig er til stede i dit eget liv.
Der er en del af dig, der ligesom de to mænd bag glasset blot står udenfor og betragter det hele, som om det var en andens liv, et fremmed liv, som du ikke kan gribe ind i. Du ser alting klart, men bruger du din viden? Handler du på den? Jeg mener, at drømmen, ud over at fremstille dit eget indre, også fortæller dig, at du altid vil være i en form for kontakt med din ”svoger”. Men ikke desto mindre er det dig, der går rundt her på jorden og skal have et liv til at fungere. Du kan ikke bruge resten af din tid hernede på at ”tale i mobiltelefon”, dvs. være i kontakt med en, som ikke er til stede.
Hvis det er tilfældet, vil der være mange omkring dig, som lige nu savner dit nærvær og dit engagement. For dem vil det være, som om de kan se dig stå bag en usynlig glasvæg, de kan se dig, tale med dig, men de kan ikke røre dig, ikke nå ind til dig. Og på den måde – hvis du savner en, som ikke er til stede, skaber du savn omkring dig i dem, der ER til stede. Savn avler mere savn. Og så er det, man må tage et fast tag i sig selv og bryde denne cirkel af savn, så man kan komme i gang med at være til stede i sit liv!
Også denne verden, som den er her og nu, rummer mange eventyr, som kun venter på, at du skal opleve dem, så jeg håber, du er på vej tilbage iblandt os – og sender dig mange kærlige hilsner. Jens-Ole.
[netkursus/eksempler/--]